Aldrig redet før? Hestelinjen er alligevel oplagt for dig

Kan man vælge hestelinjen, hvis man aldrig har reddet før

Ja, man kan roligt vælge hestelinjen, selvom man aldrig har redet før. De fleste elever, der starter på linjen, har ingen eller kun lidt erfaring med heste, og undervisningen er bygget op, så alle – uanset udgangspunkt – lærer det fra grunden og i deres eget tempo. Det vigtigste er ikke, hvad man kan i forvejen, men lysten til at være sammen med hestene, lære dem at kende og turde kaste sig ud i noget nyt. På den måde bliver hestelinjen et sted, hvor nybegyndere og mere erfarne ryttere trives side om side, og hvor man aldrig står alene med opgaverne.

Hvad er hestelinjen egentlig?

Hestelinjen er et af skolens praktiske linjefag, hvor eleverne får hænderne i arbejdet og lærer at passe, forstå og efterhånden også ride heste. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs niveau, og der er masser af tid til at øve sig, spørge og fejle uden at det gør noget. Fokus ligger på samarbejdet mellem menneske og hest, og på at eleverne får en meningsfuld hverdag, hvor de kan mærke, at de bliver bedre til noget, uge for uge. Det er ikke en linje, hvor man bliver målt op mod hinanden – i stedet handler det om, at hver enkelt elev finder sit eget tempo og sin egen relation til dyrene.

Kan man vælge hestelinjen, hvis man aldrig har redet før?

Det korte svar er ja. Hestelinjen er skruet sammen, så nybegyndere ikke skal bekymre sig om at hænge bagud. Undervisningen starter med det grundlæggende: hvordan man tilgår en hest roligt, hvordan man børster, saler op og lærer hesten at kende, før man overhovedet sætter sig op. De voksne omkring linjen er vant til at møde elever, der aldrig har rørt en hest, og de tilpasser tempoet, så ingen bliver presset til at komme hurtigere frem, end de er klar til. Mange elever oplever faktisk, at det netop er trygheden i at starte helt fra bunden, der gør, at de får mod på at prøve noget, de aldrig havde forestillet sig.

Det er heller ikke unormalt, at en elev starter med kun at være i nærheden af hesten i de første uger – måske bare stå ved siden af den, tale roligt til den og lære at aflæse dens signaler. Først når den tryghed er på plads, går man videre til at børste og pleje hesten, og senere til at føre den og til sidst sidde op. Denne trinvise tilgang gør, at ingen føler sig kastet ud i noget, de ikke er klar til, og det giver plads til, at hver elev kan gå videre i sit eget tempo uden at føle sig presset af andre elever, der måske allerede har erfaring hjemmefra.

Hvordan ser en typisk dag på hestelinjen ud?

En dag på hestelinjen starter typisk med praktiske opgaver i stalden – fodring, mugning og pasning af hestene, som giver eleverne et naturligt ansvar og en fornemmelse af rutine. Derefter er der tid til undervisning omkring hestene selv: hvordan de tænker, hvordan man læser deres kropssprog, og hvordan man arbejder sikkert sammen med dem. Til sidst er der ridning eller anden praktisk træning, hvor eleverne øver sig i lige det, de er nået til. Dagene er bygget op med gentagelse og genkendelighed, hvilket gør det lettere at overskue for elever, der har brug for tydelig struktur i deres skoledag.

Ud over de daglige rutiner er der også plads til, at eleverne lærer om hestenes sundhed og trivsel – for eksempel hvordan man opdager, om en hest halter, hvordan man tjekker hove, og hvorfor det er vigtigt med faste fodertider. Den slags viden giver eleverne en følelse af ansvar og medbestemmelse, som rækker langt ud over selve ridningen, og mange oplever, at det giver en form for stolthed at kunne tage vare på et andet levende væsen på den måde.

Hvad hvis man er nervøs for hestene i starten?

Det er helt almindeligt at være lidt nervøs, når man møder store dyr for første gang, og det tages der højde for hele vejen igennem. Eleverne lærer først at være sammen med hestene på jorden, inden de kommer op på ryggen, og de voksne står klar til at guide og berolige undervejs. Nervøsitet forsvinder som regel gradvist, når eleven mærker, at hesten reagerer roligt, og at de selv får styr på de første trin. Nogle elever har brug for flere uger med kun jordarbejde, før de er klar til at sidde op, og det er der plads til – der er ingen fast tidsplan, som eleven skal presses ind i.

Hvorfor er heste gode for unge med indlæringsvanskeligheder eller ADHD?

Heste er ærlige dyr, der reagerer direkte på den energi og ro, man møder dem med – uden ord og uden krav om at man skal kunne læse eller skrive perfekt. For mange unge med indlæringsvanskeligheder, ADHD eller andre særlige behov giver det en helt anden form for succesoplevelse end den, de måske kender fra klasseundervisning. Arbejdet med hestene kræver nærvær, tålmodighed og gentagelse, og netop de kvaliteter kan hjælpe med at træne ro, koncentration og selvtillid på en praktisk og konkret måde. Mange elever fortæller, at de finder en indre ro i stalden, som de ikke oplever andre steder i løbet af skoledagen.

Samtidig giver arbejdet med hestene en form for umiddelbar, tydelig feedback: hvis man er urolig eller stresset, mærker hesten det med det samme, og eleven lærer derfor at regulere sig selv for at skabe kontakt og samarbejde med dyret. Den læring kan være svær at opnå gennem samtaler alene, men bliver meget konkret og håndgribelig, når den sker i samspil med en hest. For mange unge bliver det en øjenåbner at opdage, at deres egen ro og tydelighed faktisk gør en forskel – noget, de kan tage med sig videre i andre dele af livet.

Hvem passer hestelinjen til?

Hestelinjen passer til alle, der har lyst til dyr og praktisk arbejde – uanset om man kommer med års rideerfaring eller aldrig har stået i en stald før. Den er et oplagt valg for elever, der trives bedst med hænderne i noget konkret, og som har brug for en skoledag, hvor undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte frem for et fast pensum, alle skal følge i samme tempo. Som specialefterskole i Jylland har skolen mange års erfaring med at møde unge, der ikke nødvendigvis har haft den nemmeste vej gennem folkeskolen, og hestelinjen er blot ét af de tilbud, der er bygget op omkring netop den erfaring.

Sådan understøttes nybegyndere på hestelinjen

Trygheden for nybegyndere handler i høj grad om de voksne, der er omkring eleverne hver dag. Der er altid erfarne undervisere til stede, som kender både hestene og eleverne godt, og som kan justere undervisningen, hvis en elev har brug for mere tid, en anden tilgang eller bare en ekstra hånd at holde i undervejs. Fællesskabet omkring stalden gør også en stor forskel – de mere erfarne elever hjælper ofte de nye godt på vej, og der opstår naturligt et fællesskab omkring det at lære sammen. Skolen er bygget som en efterskole for børn med særlige behov, hvor netop denne form for tæt voksenkontakt og individuel tilpasning er en grundpille i hele hverdagen – ikke kun på hestelinjen.

Hvordan følger man elevens fremgang på hestelinjen?

Fremgangen på hestelinjen handler ikke om at nå bestemte discipliner eller konkurrenceresultater, men om den enkelte elevs udvikling over tid. De voksne omkring linjen holder løbende øje med, hvor eleven står, og justerer opgaverne, så de matcher det, eleven er klar til – hverken mere eller mindre. Det kan være alt fra at gå fra at være usikker ved at gå ind i boksen til selv at kunne sadle op, eller fra at være nervøs for at sidde op til at ride selvstændigt i skridt. Det handler om små, mærkbare skridt, som eleven selv kan opleve og være stolt af, og som ofte giver en selvtillid, der smitter af på resten af skoledagen og hverdagen generelt.

Hvad kræver det at komme godt fra start?

Det kræver ikke andet end nysgerrighed og lyst til at give det en chance. Man behøver ikke medbringe erfaring, udstyr eller viden om heste hjemmefra – det meste læres undervejs. Det, der derimod betyder noget, er, at man er villig til at møde op, øve sig og acceptere, at det tager tid at blive tryg ved noget nyt. For mange elever bliver netop denne proces – fra usikker nybegynder til en, der kan håndtere og forstå en hest – en af de oplevelser, de er allermest stolte af, når de ser tilbage på deres tid på efterskolen.

Ofte stillede spørgsmål

Skal man have eget rideudstyr for at starte på hestelinjen?

Nej, man behøver ikke medbringe eget rideudstyr for at starte. Det nødvendige udstyr og den grundlæggende viden om håndtering af heste bliver introduceret gennem undervisningen, og man lærer det trin for trin sammen med de andre elever.

Hvor lang tid tager det at blive tryg ved hestene som nybegynder?

Det varierer fra elev til elev, men de fleste oplever en tydelig fremgang allerede efter de første uger, hvor det grundlæggende arbejde med at passe og håndtere hesten på jorden bliver mere naturligt. Tempoet tilpasses altid den enkelte elev.

Er hestelinjen kun for elever, der drømmer om at blive ryttere?

Nej, hestelinjen handler om meget mere end konkurrenceridning. Mange elever vælger linjen for fællesskabet, ansvaret og roen ved at arbejde med dyr, og det er lige så vigtige dele af undervisningen som selve ridningen.

Kan man blande hestelinjen med andre linjefag eller boglig undervisning?

Ja, hestelinjen er en del af en samlet skoledag, hvor både praktisk og boglig undervisning går hånd i hånd. Den praktiske erfaring fra stalden bliver ofte et godt afsæt for at arbejde med andre fag i et tempo, der passer til eleven.

Hvad hvis man bliver bange eller usikker undervejs på linjen?

Det er helt normalt, og de voksne omkring hestelinjen er der netop for at hjælpe med at bearbejde usikkerhed og nervøsitet. Der er ingen forventning om, at man skal kunne det hele fra starten – kun om, at man giver det en ærlig chance.

Mere fra bloggen

De første syv dage på efterskole – hvad kan du forvente?

De første syv dage på efterskole – hvad kan du forvente?

De første syv dage på efterskole er fyldt med nye indtryk – nye ansigter, nye rutiner og en helt ny hverdag væk fra det trygge hjem. For de fleste unge byder ugen på en blanding af spænding, nervøsitet og lettelse over endelig at være i gang. Man kan typisk forvente...

Fra nervøs skolestart til en del af fællesskabet

Fra nervøs skolestart til en del af fællesskabet

Fra nervøs skolestart til en del af fællesskabet er den rejse, mange unge med indlæringsvanskeligheder, ADHD eller andre særlige behov gennemgår, når de begynder på en efterskole med tæt voksenkontakt. På Aabæk Efterskole handler det om at møde hver elev der, hvor han...

Sådan finder du det linjefag, der passer til dig

Sådan finder du det linjefag, der passer til dig

At vælge linjefag på en efterskole kan føles som et stort valg – men det behøver det ikke være. Sådan finder du det linjefag, der passer til dig: tag udgangspunkt i det, du allerede godt kan lide, og de timer hvor du plejer at glemme tiden. Er du glad for dyr, natur...

Hjemve på efterskolen: Sådan kan forældre hjælpe

Hjemve på efterskolen: Sådan kan forældre hjælpe

Hjemve på efterskolen er en af de mest almindelige udfordringer, når en teenager flytter hjemmefra for første gang. Det handler om at savne det trygge og velkendte – forældre, hjemmets rutiner, kæledyr eller sit eget rum – og det er en helt naturlig reaktion, uanset...

Hvad gør du, når dit barn ikke trives i den almindelige folkeskole?

Hvad gør du, når dit barn ikke trives i den almindelige folkeskole?

Når dit barn ikke trives i den almindelige folkeskole, er det sjældent fordi barnet ikke gør sig umage. Ofte handler det om, at klassen er for stor, tempoet for højt, eller at barnets måde at lære på ikke passer ind i den ramme, folkeskolen kan tilbyde. Løsningen...